mandag den 8. august 2011

Gribbene i det bitre blogland aka. kommentatorerne

Gæsteblog af Rolf (The neverending story):

Folk analyserer på livet løs i blogland; ikke kun på sig selv, moden, børnene, samfundet men også på hinanden. Hvem er Bethany? Hvorfor er hun bitter? Hvorfor er hun *indsæt positiv/negativ*? Hvorfor gør hun som hun gør?

Jeg skriver her et indlæg, helt uden interesse for Bethanys identitet og de tusind andre spørgsmål, der dagligt popper op i blogland (skriver jeg, som om jeg faktisk følger med...fuck it; jeg gætter), men i stedet med fuldt fokus på den brogede flok kommentatorer, der huserer på bloggen. Hvad gør, at candyfloss-retorikken laver en 180’er og i stedet bliver en bidsk, vred og destruktiv retorik? Hvis opgøret er med candyfloss-blogland og målet er et mere down to earth, “sig-det-som-det-er”-univers, hvorfor flokkes den frådende flok så som sjakaler om Bethany og bare venter på, at dagens “offer” bliver udpeget, så dette kan slagtes endnu engang, med stærkere og mere voldsom agressivitet?

Jeg er klar over, at “det her sted” (skriver jeg som om Bethany er et geografisk sted (Så meget fylder jeg altså heller ikke)) netop er et outlet; en ventil for al den negative energi man, hver især, opsamler ved, at tage det falske smil på og lalle rundt som en anden idiot og sige tak, når andre folk træder på en. Det er måske netop det, der gør stedet unikt. Man oplever verden gennem briller, der skruer den realistiske bitterhed ned på det sukkersøde, uden man skal frygte repressalier i det virkelige liv. 

Men hvornår går det fra en realistisk bitterhed til en “full-on personlig nedslagtning”? Det gør det, når det originale indlæg fortolkes af læserskaren. Som vilde dyr står de klar til, at destruere videre på “ofret” helt uden realitetssans. Tit sidder jeg med en følelse af, at det originale indlæg bliver gjort til skamme af kommentatorerne og i stedet gjort til noget, det slet ikke er; et hadsk angreb. 

Det sker endda somme tider (hvis der altså ikke er noget direkte offer, man kan bashe videre på), at kommentatorerne i stedet angriber enten forfatteren eller hinanden af ren og skær kedsomhed. Hvorfor? Hvorfor ikke bare nyde/afsky et givent indlæg som det er, uden at det skal gøres til mere end det er?

Flere påråber, at de jo blot siger tingene uden at pakke dem ind, men når i (I) nu ikke pakker tingene ind, hvorfor er det så pakket ind i lort? Ligegyldigt hvor meget man ønsker det, kan man ikke komme udenom retorik som værktøj. Om det er bevidst, at man benytter retorik er en anden snak, men jeg kan ikke lade være med at tænke, at flere herinde vælger at bruge et meget anderledes sprog end deres dagligdagssprog med en påstand om, at det er sådan de lyder. Hvis det er sådan i (I) kommunikerer, så er jeg imponeret over, at i (I, for fanden, Rolf!) stadig har social kontakt. Måske forstår jeg bare ikke målet med kommentarerne. 

Hvis målet er, at overbevise modparten om, at de tager fejl, så er argumentation bedre end skældsord. Hvis målet er, at tolke på forfatterens indlæg, handler det stadig om en kommunikation; en kommunikation, hvor man enten ønsker forfatterens input eller andre kommentatorers input. Igen er argumentation langt bedre end skældsord. Hvis man “pakker tingene ind i lort”, bruger modtageren meget mere tid på, at kalde dig en idiot, end at kommentere på det, der egentlig var hensigten.

Hvad skal det her (lange og u-bashende) indlæg gøre godt for? (Aner det ikke?) Der er jo ikke noget offer!? Ingen forurettede? (Hmmm) Nej, men der er et forsøg på, at rette folks opmærksomhed mod noget der er lige så klamt som candyfloss; mennesker, der vælter ovenpå hinanden for at få et slag ind sammen med alle de andre. I min optik er Bethany en ventil for hverdagen, ikke en lortepumpe, der, i stedet for Candyfloss, pumper lort direkte ind i fjæset på en. 

Jeg er misantrop ind til marven og jeg nyder den bitterhed, der florerer i indlæggene hos Bethany, men den utilsigtede hadestemning synes jeg er synd. Den fjerner fokus fra det virkelige mål (opgøret med den kedelige blogtilstand) og ødelægger sig selv indefra. 

Du behøver ikke lægge låg på dine frustrationer (Chilotte), men tænk alligevel over indpakningen, for lige meget hvor meget (eller lidt) du ønsker det, så er dit budskab pakket ind. Om det er lort eller sukker er helt op til dig, men lad vær med, at lægge had i noget, der fungerede meget bedre uden.

Rolf

(Åndsbollerne læser altså ikke så lange indlæg, Rolf)

20 kommentarer:

  1. Jeg har læst det og jeg er nødt til at sige (hvor surt det end er) at det indlæg kan ikke kommenteres uden, at man trækker eksempler frem, og dermed så starter man forfra igen igen og holder liv i flammerne.
    Det synes jeg er en dårlig idé, så jeg undlader at kommentere (til glæde for nogle)

    Når det så er sagt, så er der jo ikke rigtig nogle der "går ram forbi" De fleste herinde får en "sviner" uden det medfører det helt store halløj og fornærmelse.

    Jeg tror derfor langt de fleste opfatter det som en spøg og et godt satirisk indslag uden at filosofere så meget mere over dét. Også når det er en selv der rammes.

    Omvendt ville det jo være en underlig verden, hvis vi alle mente og tænkte det samme, eller forsøgte at ensrette os, for hvis mening skulle vi så forholde os til og blive ens med. Så ville vi blive uenige allerede dér og sådan ville verden igen dreje rundt, som den altid har gjort.

    SvarSlet
  2. Jeg føler mig ind imellem godt underholdt. Hvem f*** har ikke lyst til ind imellem at komme ud med hele, og sige tingene råt for usødet. Det færreste gør det, da omgivelserne nærmest vil gå i koma heraf. Vær hyldet bitterfisse.

    KH En Diva der ind imellem siger sku og fanden, reagerer ude af proportioner og harmes over folks dumhed og uduelighed

    (resten af tiden er jeg faktisk ganske sød og ualmindelig positiv)
    Ying og Yang - Roger over and out!

    SvarSlet
  3. @Chilotte: Jo det her indlæg KAN godt kommenteres uden eksempler - det KAN lade sig gøre at undlade at holde live i flammerne.

    Men et indlæg som dette behøver ikke nødvendigvis kommenteres. Nuff said.

    SvarSlet
  4. jeg er en åndsbolle... jeg har ikke fået læst det hele...

    Jeg skal nok gøre det... imorgen!

    Katrine

    SvarSlet
  5. Fanme godt og rigtigt skrevet.
    Man KUNNE godt gide tage noget af alt det, Chilotte kaster op heeeeeele tiden, ind.
    Men hyppigheden og den forkrampede, nedgørende, selvhævdende stil gør, at det bare bliver øjebæ.
    Og nej, vi gider ikke hendes fan-hade-side. Vi gider hende faktisk ikke så meget, det er jo for helved det, vi prøver at banke ind i knolden på hende....
    Men hun har jo RET til at være her!!!!!!! Og hun er IKKE anonym. Det er KUN os andre, der er det. Som altså kun er én. Eller højst to. Forskellige anonyme. My god altså.

    SvarSlet
  6. *gab* Nu er du der fandeme igen, total uden relevans for indlægget.

    SvarSlet
  7. HAHAHAHAHA jeg elsker fandmer den her blog. Bedre end EB og sex og hor.

    God humor.

    SvarSlet
  8. Nemlig. God underholdning ;))

    SvarSlet
  9. Rolf for pokker du rammer i bulls eye! Hvor er det dejligt at du kan argumentere og sætte tingene i relief. Fedt indlæg! (uden at kaste med griselort, så et af de bedre her på bloggen)

    SvarSlet
  10. Kast du endelig med griselort, Onkel Anders. Og så kunne jeg jo bare sidde og håbe på, at du drukner i det selv.

    SvarSlet
  11. jamen baby dog! Tag en dram og mit virtuelle kram
    ♥ ♥ ♥

    SvarSlet
  12. Du er ALLEVEGNE, Onkel Anders. Kraftedemig ligemeget hvor og hvem der skriver, så er du der med din brune næse.

    Jeg holder ikke til det!

    SvarSlet
  13. fitterbissen hvis du beder mig skride respekterer jeg naturligvis det. Men mange ting er jeg men blæksprutte eller skizofren det har jeg ikke papirer på.

    SvarSlet
  14. Kære Chilotte, vel ikke helt uden relevans for indlægget, syne jeg som udenforstående. Kun for dig, som ikke tør kigge lidt på dig selv og din egen evne til at pakke kritik ind i lort. For andre kan man da se, at det giver mening...selv for gode gamle Bethany, som endda tilføjer dit navn i indlægget, for egen regning...?
    - Mille

    SvarSlet
  15. Jeg synes, Rolf er en stor fed åndsforpulet nossenar!

    [beware of sarcasm]

    Blev overrasket over, hvad indlægget handlede om - ud fra overskriften troede jeg, at det var 'opmærksomhedsgribbe' han mente.. Der kan man se.

    Had, bitchen osv. kommer man ikke udenom ret mange steder på nettet, hvor folk samles og skriver så ofte, som vi gør herinde.
    That's a fact. Men nej, smukt er det ikke just.

    SvarSlet
  16. Kære Mille

    Jeg tør det hele, og behøver ikke følge strømmen, det har jeg det helt fint med. Min eneste kritik er møntet på en bestemt blogger som jeg har fortalt det til som det aller aller første, så det er vel mellem hende og mig såfremt dialogen skulle fortsætte.
    Det er lidt trættende at "anonyme" hele tiden fremhæver netop det, fremfor de andre ting jeg har kommenteret, det er hverken denne blogger eller emnet værd at spilde mere tid på :) Og det ændrer iøvrigt ikke min mening.

    Jeg ved ikke om du kender Bethany så godt, at du præcis ved hvad hun mener med at tilføje mit navn, taler du for eget gæt der måske?

    Og indlægget gav mening for mig, som du måske har læst, netop ikke at skulle ind i diskutioner om hvorfor nogle ikke bryder sig om en håndfuld faste lbloggeres holdninger, men har helt sin egen. Uden at være en del af blogland iøvrigt!

    SvarSlet
  17. Chilotte, du skriver at det er trættende at "anonyme"gør dit og dat. Du er da præcis ligeså anonym som resten af os.

    SvarSlet
  18. Ja, men jeg gentager ikke mig selv med mindre jeg specifikt bliver adspurgt i et indlæg.

    Jeg tror jeg har forsøgt lukke den tråd med en vis blogger nok bum bum 12 gange, uden held. Enten kan folk ikke forstå det, fatter det ikke, glemmer det.
    Eller også vil de ikke.
    Derfor bliver det hele en smule kedeligt at se på, for andre og for mig.

    SvarSlet
  19. Hvis man vil stoppe en diskussion, er den eneste måde vel tit, at lade den anden part få det sidste ord? Oder?

    SvarSlet
  20. Det troede jeg også Gry, indtil jeg traf "anonym"
    Så det er efterprøvet et par gange undervejs - uden held.
    Men vi lader det komme an på en prøve om det kan lade sig gøre, at kommentere almindeligvis på indlæg uden vedkommende kommer rendende og kører videre i samme spor.

    SvarSlet