Nu er det ikke første gang, at Bethany skal bakse med ludomaner, som nu hvor hele Pokernets hobe af tosser har sat sig for at finde ud af, hvem Bethany er. Jeg skal nemlig sige jer, at tvillingernes far også er ludoman, og jeg husker med vemod, da jeg forlod ham, fordi jeg fandt ud af, at han at han havde intim omgang med den lokale spillebules manager for at få ekstra kredit til sit enarmsrytteri. Jeg forlod ham nu ikke på grund af sidespringet. Utroskab er ikke en synd – det er et livsvilkår. Nej, jeg forlod ham, fordi manageren var en mand. Det var alligevel meget nok. Selv for Bethany.
Så ludomaner skræmmer ikke Bethany, og jeg synes ærlig talt, at det er et billigt trick at udlove en dusør for mit hoved. Find lige den ludoman, der ville sige nej!
Ludoman1: Har I hørt om Bethanyspillet?
Ludoman2-1000: NEJ! Hvor hvor hvor?? Kan man vinde noget? Kan man? Kom nu, sig det! Kan man vinde hva’ hva’ hva’?
Ludoman1: *ser lumsk ud* Mjaaa, man KAN vinde noget. 100 dollars babi babi babiiiiiiiii.
Ludoman2-1000: Pyt med hvad det er. Bare vi kan vinde noget.
Ludoman217: Jeg går all in!
Ludoman370: Jeg rydder bordet!
Ludoman567: Med hvad?
Ludoman370: Det ved jeg ikke. Jeg gør det bare!
Ludoman567: Det kan du da ikke.
Ludoman370: Selvfølgelig kan jeg det. Man kan alt i Bethanyspillet…og man kan også vinde noget.
Ludoman:989: Fuck nu om man kan vinde noget. The game is on!
Ludoman1-1000: ÅRRRRHHHHHH VI SPILLER! Spil for satan! SPIL!!
Ludomaner i kor: *spiller spiller spiller* Vi spillede! Vi kom! Og nu kan vi ikke se skærmen for bare smat.
Bethany må konstatere, at der ikke er den store forskel på Onanikartellet og Ludomanliderbasserne. De spiller alle konstant, Bethany får dem op i det røde felt, og de er fuldstændig ligeglade med, hvad de spiller til – bare de får lov.
Jeg udlover i øvrigt 200 dollars til den, der kan finde frem til Chilotte – er I tændte nu?
Bethany!
