Viser opslag med etiketten Chefen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Chefen. Vis alle opslag

fredag den 19. august 2011

Løst og fast - Nej, det handler ikke om afføring

Sidder på Kontoret og hænger. Chefen er ude af huset, og derfor har jeg frit slag til at poke folk på Facebook (Hvis jeg havde sådan en), drikke kaffe, læse blogzzzzzzzZZzz og drømme om weekend og sove længe. Ja, det kan jeg, for Tvillinger på 2 og datter på 4½ skal med Hellerupbror i sommerhus. Bethany skal sove, se TV, læse og spise forskellige chokolader salater.

Har læst flere Ditte O. blogindlæg, og jeg kan ikke helt finde ud af hvad det er hun har med Camilla Framnes (hed hun vist) fra De dumme mødre. Nåh, men den dame ser godt nok meget TV. Og får kommentarer som får jer herinde til at ligne små katolske skolepiger. Mon hun har fået tilsendt trusselsbreve nogensinde? Eller vil folk også kun svine hende i al åbenhed - ligesom her. For der er kraftedemig aldrig landet et ærligt trusselsbrev i min indbakke. Masser af tilbud om sex men INGEN trusselsbreve.

Nåh, men hvis jeg ikke var totalt undercover, så ville jeg gerne drikke kaffe med Ditte O. og diskutere TV-udsendelser, for vi ser vist de samme ting. Der er i øvrigt premiere på Singleliv i næste uge, vidste du det? Jeg kender to fra det program. Den ene har herpes. Det erfarede jeg på den triste måde.

Ved stadig ikke, hvordan jeg skal klare mig uden Facebook. Jeg har brug for at skrive bitre statusopdateringer og spille Diskofil og Abba for jer. Hvad helvede var der også i vejen med at hedde Bitre Bethany? Det var da overhovedet ikke fisseagtigt. Ham Zuckerberg er fandme også herre grim! Jeg siger det bare.

Bethany

tirsdag den 12. juli 2011

Vincent og Josephine

Hvad fanden blev der af dem? Jeg hører intet om dem, og har ikke set billeder af dem i månedsvis! Jeg er skide ligeglad med andre folks unger, men jeg betaler altså for, at Vincent og Josephine kan leve godt. Dermed er jeg berettiget til at vide alt! ALT, ALT AAAALT!

Jeg er måske ikke helt fair her, for jeg har faktisk ikke haft tid til at købe alle ugeblade den sidste måneds tid. Der er simpelthen for travlt på Kontoret, og med så inkompetent en chef som min, så er det sådan set mig der styrer showet.

Nåh, men hvis nogle af De andre ved noget om Vincent og Josephine, så fortæller de det nok.

Hvor typisk er det også lige, at hende Mary skal kopiere mig. Bare fordi at Bethany har tvillinger, så skal hun selvfølgelig også ha' tvillinger. Man bruger sgu da ikke børn som accessories. Og det gør man i øvrigt heller ikke med hunde!! Magter bare ikke Sektmedlemmer med flueudseende, kæmpe tasker og en minikøter på armen.

Bethany!

tirsdag den 5. juli 2011

DIY

Det er bestemt ikke all good her. (Man skal bruge engelske gloser ind imellem). Havde episode på Kontoret i dag. Chefen krævede som sædvanlig al al for megen af min tid, og jeg har jo ligesom travlt med at læse blogs hele dagen. Så da så han let snerrende, stadig med mega bæ ånde, bad mig udføre hans arbejde, nærmest råbte jeg ham ind i hovedet:

DIY!!! (Så kunne han eddermaneme lære det)


Jeg har set udtrykket hos Kreabloggerne. Måtte til sidst google det for at forstå hvad fanden det betød. Ja, I ved det naturligvis godt, så det er lidt pinligt at berette for jer, at JEG var uvidende omkring det. Men på mange områder er jeg slet ikke "oppe på beatet", som Kontorets It girl altid siger.

Chefen anede heller ikke hvad det betød, men han blev pissesur alligevel.

Resten af dagen var stemningen ret trykket, og jeg mistede helt lysten til at læse mere om Lasse og Sidsel fra Sekten. Og det på trods, at Lasse fremviste sine nye sko. (Hvad helvede gør Sidsel den dag han springer ud af skabet eller går tilbage til Mathilde??)

Alle elsker Bethany


TI gange i løbet af de sidste dage er jeg blevet fundet på "Jeg elsker Bethany". Så værsgo, her er et krus. Det er helt ok at elske mig, også selvom jeg er komplet ligeglad med det.

Og på en måde er jeg sgu glad for at nogen gider sige det, når nu mine børn ikke gør. (For det gør andres børn jo åbenbart)

Jeg er på kontoret, og har mindre krise. Chefen er ikke kommet, og jeg har på nuværende tidspunkt tre mennesker på Facebook som har ansøgt om venskab. Jeg gider VIRKELIG ikke være venner med dem, men man er jo en RØV hvis man afviser, ikk'? Og ingen gider da være en røv.

Hader virkelig Facebook, og jeg er bagud med ALT, fordi jeg lige skulle ha' poket hele rækken derinde. Det er man jo ligesom også nødt til.


mandag den 4. juli 2011

Misforstået med eller uden penis

Nogen føler sig misforstået. Nårh, men velkommen i fucking klubben. Du bliver i det mindste ikke mistænkt for at være udstyret med penis.

Men jeg indrømmer. Indrømmer, at jeg ikke lavede særlig god research til "De andre mødre" bloggen, og bare linkede hid og did. For jeg magter jo kraftedemig ikke at læse de lorteblogs om snotunger, vel? I virkeligheden skulle jeg have linket til hende med musselmalet sengetøj (WTF?!). Så undskyld, stakkels misforståede Groovymor der nok ikke har sovet i nat. Forstår det osse godt, for man bliver nærmest verdenskendt når man bliver nævnt her. I kan takke mig senere.

Og nu, back to work. Intenst samarbejde med Chefen (Hvishangnubbersigopadmitbenengangtilidagsåpanderjeghamen) og IT-ansvarlig venter.

søndag den 3. juli 2011

Nogen elsker Bethany

Er rørt. Helt ned i bitterfissen. Er faktisk ret træt efter at ha' været på Kontoret hele dagen. Chefen og Skanken skulle have noget færdigt, jeg skulle holde fri. Men sådan gik det ikke. For Skanken havde barn syg (Hader kvinder med børn, men meget mere om det en anden dag), og så måtte jeg jo træde til. Igen.

Sprøjtede af sted i den røde 2CV, og er først hjemvendt nu. Godt at tvillinger på 2 og datter på 4½ er store nok til at være alene hjemme.

Men det skulle det slet ikke handle om. Sidder og slapper af, og leder efter noget at kritisere på de andres blogs. Og så falder jeg midt i det hele over noget der smelter mig sønder og sammen:


Den 1. Juli var en stor dag!


Udelukkende fordi Bitterfissen Bethany kommenterede på min indlæg, der omhandlede hende. Much love!
Jeg er til stadighed ret forundret over, hvordan en enkelt person, i det her tilfælde Bitterfissen, kan skabe så meget røre på de forskellige blogs her i Blogland. Jeg elsker det!
Som det ser ud nu, er det li’ præcis det jeg vil gå efter! Jeg vil være hadet af alle de andre bloggere, kun for at sige min ærlige mening. Og for at væreærlig, så er jeg rivende enig med den kære Bitterfisse! Men nok om det nu, mere om det senere.

Reddede det lige min aften eller hvad? Overvejer faktisk at oprette side med udtalelser fra fans. Men så virker man nok for selvhøjtidelig. (Som om det skulle holde mig tilbage, HA HA HA HA)

fredag den 1. juli 2011

Noget om fødder og snegle

Nogen skal på gratis ferie. Og det er ikke mig. Sneglespisende blogger bliver sendt til udlandet, GRATIS, og eneste præmis er at hun skal blogge fra udlandet to gange dagligt (Hun har udelukkende vundet pga. godt udseende, er jeg bare helt sikker på!). Fårk, det bliver kedeligt at høre på, men det må de selv ligge og rode med. Jeg har ikke tid, skal  nemlig til at file fødder med noget rens-let. Det siger de ovre hos dulledåserne at man skal. Og jeg vil så gerne have pæne sommerfødder så jeg kan flashe billeder af mine tæer ligesom de andre.

Jeg er på Kontoret. Chefen har været ude at knalde damer hele natten, og nu ligger han kraftedemig og sover. Bliver efterhånden en anelse bekymret for ham.