Tænk engang hvis man kun måtte ha' en fra hver Blogstilstandsgruppe på sin blogroll! Tak spids et dilemma og ikke bare Kristines dilemma, men alles! Måske især Kreakragernes. Deres blogrolls er jo overplastrede med andre røvsyge Kreakrager. Tænk hvis de kun måtte vælge én (slut med at have 746486 followers bare fordi man har hæklet en ugle). Det samme gælder Sekten og Onanikartellet. Ikke noget med adspredelse rent hobbymæssigt dér. De holder sig til deres egne. Enten Hæklede is, Fluelook eller fællesonani, men aldrig både og - det minder jo nærmest om en slags apartheidstyre. Kunne ellers sagtens se et sammensurium af disse. Se, det ville fandme være interessant at læse om!
Nåh, men tilbage til det med at vælge! Maren eller Fuhrmann? Stinestregen eller Hverdagsnadia? Klidmoster eller Piskeriset osv. osv. Det ville kraftedemig blive et stort kaos, for alle blogs er jo nærmest kopier af hinanden.
Kan I måske nævne nogen, som der kun er én af? Udover mig selvfølgelig, jeg er jo en original uden lige.
Jeg kender ikke alle blogs i Stilstanden (Gud være lovet), men jeg kan umiddelbart kun komme i tanke om to, som skiller sig ud. Ditte O. og MotherfuckingTheresa. Jeg læser dog ikke med hos sidstnævnte, det magter jeg simpelthen ikke. Jeg betaler jo for helvede ikke min psykolog for noget, jeg lige så godt kunne læse hos kvinden med de tusinde ord, men Ditte O. har Bethanys hjerte. Hun er kraftedemig så modbydelig, at jeg bliver helt varm indeni. Dejlig pige!
Med hensyn til Bethanys egen blogroll. Jeg sletter og tilføjer, som De andre laver give-bliv-fast-læser-please-aways. Bliver hurtigt træt og skuffet over al jeres lort, og når I begynder at gå for meget i selvsving over jeres møgunger, så er jeg altså smuttet. Synes dog, at jeg klarer det meget godt, hvis man skal tænke på det med grupperne.
Jeg vil i øvrigt opfordre jer til at blive mindre Bethanyorienterede. Det er faktisk pisseuinteressant at læse om sig selv, og det er som om, I ændrer jer, når jeg bare har set til jeres side. Hold dog op! Hvis I så gerne vil nævnes herinde, kan I sende mig en tusse, så taler vi om det. Men drop analyserne, fedterierne og jeres "Åh, hvor er jeg bange. Bange, bange, bange! Tænk nu, hvis Bethany kommer efter mig-pladder". Det er for helvede som at høre den unge Jørgen nede fra Bodegaen, der siger "Nej, nej, nej. Du må ikke (men gør det gør det gør det)", når man nærmer sig hans prostata. Ork satme, hvor bliver man træt af den slags.
For lige at vende tilbage til Maren og Fuhrmann. Skulle jeg vælge, måtte det blive Fuhrmann. Hendes mand er herre-lækker, hun har det liv, jeg drømmer om (men ikke magter), havde jeg blot været 30 år yngre, og hun taler sjældent om børn. Jeg hader børn.
Bethany!
