Onanikartellet. Et kollektiv with benefits.

Har I noget begreb om hvor mange konstant onanerende bloggere, der findes derude? Det er mange, kan jeg godt fortælle jer. Kartellets indlæg ser gennemgående sådan her ud: ”Jeg ventede spændt. Spændt er ordet, og det blev jeg. Ud altså. Jeg sprækkede næsten. Det gjorde ondt, og jeg kunne mærke det helt omme i numsen. Jeg blev glad. Det er dejligt at mærke det onde i numsen. Det er Hans vilje, så jeg er glad. Glad for det onde i min numse, taknemmelig for mine sprækker og for evigt spændt ud i forventning om Hans næste ordre. Jeg håber, at jeg skal sprække. Igen. Som en pølse. Det onde i numsen.”

Den slags er de vilde med i Onanikartellet, og de slås næsten om at få lov til at være den første, der får lov til at kommentere: ”Jeg kender det bare SÅ godt. Spændingen i maven…og i numsen”. Efter det går det slag i slag:

Djævelivagina: ”Præmissen må være, at du er spændt.”

Oles date: ”Tis på ham, din spændte tøz”

Kongelig – næppe!: ”Det minder mig om, da jeg viste hele internettet mine bryster. Hele internettet. Jeg kommer altså lidt nu ved at tænke på det.”

Engråmusundertapetet: ”Stik i mig nu. Helst med en nål…eller et stegetermometer. Det er lige meget. Bare stik mig”.

Djævelivagina: ”@Kongelig – næppe: Jeg kommer også. Snart. På dine bryster. På min skærm. Den bliver fedtet. Åh, hvor jeg elsker det.”

Oles date: ”Jeg kommer med. Uanset hvor vi skal hen. Det er Hans ønske. Hans mening. Hans ordre. Jeg tænder så meget på ikke at tænke selv.

Engråmusundertapetet: ”@Oles date, vil du stikke mig?”

Oles date: ”@Engråmusundertapetet, er det en ordre?”

Engråmusundertapetet: ”Stik mig, dit slidte skræv”

I kor: ”VI KOMMER!”

De holder virkelig af hinanden i Onanikartellet. Det er synd for dem, at de aldrig får noget og derfor må nøjes med at klistre hinanden ind i cybersekreter, men lidt har vel også ret.