lørdag den 25. juni 2011

Partér en katolsk drøvtygger

"Hvorfor?", spørger jeg. "HVORFOR?" Hvad helvede er denne bloggerverden gjort af, når Danmarks mest besøgte bloggere er kreabloggerne. Hvad laver I derude? Eller det er måske et tåbeligt spørgsmål, for I tænder jo tydeligvis på indfarvet uldgarn og voksduge, som sad I fast i en dårlig parodi på en 70'er husholdning.

Jeg tænker, at I har en form for midtvejskrise, for I kredser jo om jeres symaskiner og garnnøgler som middelaldrende mænd om sportsvogne, unge piger og motorcykler. Jeg frygter sgu næsten, at I stønner "Singer" eller "Bernina Activa 230PE", når ægtemanden ind imellem får chancen til at kigge indenfor i varmen. Men mon ikke jeg bekymrer mig unødigt, for det sker vel ikke så ofte. I har jo travlt med at sy og lave collager.


Husk lige, at lægge mærke til, hvor LIDT tid JEG bruger på at blogge i forhold til jer. Jeg skal trods alt også nå at læse denne uges "Familie Journalen". Næste uges udkommer jo lige om lidt!

3 kommentarer:

  1. ...og scrapbøger? Bemærket hvor mange der scrapper? (- eller hva' fanden hedder det? Scraps? Scrapper? Scraper?). Laver scrapbøger?! Hvorfor? Til hvad? Har de så spændende et liv at de er nødt til at lave 4-5 scrapbøger hver weekend?
    I don't get it. Sig til hvis du knækker den "kode"...

    SvarSlet
  2. Du er sgu god. (Nu er min næse brun, men jeg har os lige været på ferie)

    SvarSlet
  3. Muahhaaa hahaaa! Puha, for en lettelse, at jeg ikke har en midtvejskrise, selvom jeg bla. blogger om kreating ;-)

    For ja, 70´er come back´et med alle dets duge, gardiner og sengetøj, er efterhånden til at kaste op over! Hmm....kunne være man skulle gå 80´er? ;-)

    K.H June

    SvarSlet