lørdag den 16. juli 2011

Fuhrmann for mig og Tog

Havde skrevet ret langt indlæg om Fuhrmann aka. Pink lady, da jeg opdager, at jeg kraftedemig har skrevet om hende før, på sindssygt brunnæset måde. Kan ikke ha' to af den slags indlæg, så derfor er det slettet, og jeg vil nøjes med at ønske mig selv tillykke med EN MÅNED på bloggen! Det er vel meget godt klaret, at ha' over 60.000 sidevisninger på en måned, eller hvad? 

Har faktisk opnået en masse. Også at blive kaldt for "tog". Så meget vejer jeg overhovedet ikke. Men Thebrev ved ikke om hun skal grine eller græde over mit link, heller ikke selvom jeg ikke skriver noget (næsten) som hun ikke selv gør, i sin beskrivelse af sig selv. Nåh, men heldigvis stod hele brunnæsebanden klar med trøstende ord til Thehætte. Intet nyt under solen. Hvor gennemskuelige har man lige lov til at være?! Ja, jeg spørger bare!! Alt andet lige er det vel også værre at blive kaldt for "tog", men nogen slipper bare afsted med alt.

Og nu til slettet indlæg:

Var kraftedemig ved at lave en Onkel Anders i ren begejstring. Jamen, hør nu lige her: Fuhrmann (Blankpoleret forfatter i pink med korrekt kommasætning)har skrevet en kommentar på min blog (noget om masseopkast og mågestel, men det er ligemeget).

Faktisk er det anden kommentar fra hende, men det tæller mere nu, hvor jeg efterhånden er lidt celebrity, synes jeg.

Nåh, men jeg prøver at være lidt kold omkring det, for ellers kommer jeg hurtigt til at virke lige så brunnæset som De andre, og det giver jo fandme ikke mening, og det ER jeg ikke. Jeg er ikke!!

 Martin Thorborg siger,  at man ikke skal blive venner med sine kunder (Eller noget i den retning),  og  man skal fandenfløjtemig heller ikke blive venner med sine medbloggere, for så nænner man ikke at svine dem til... Må lige huske at holde dem ti skridt fra livet, ellers ender det her i rundkreds, fællessang, Give aways , DIY’s, cupcakes og Blogawards i massevis. Orker det ikke!

Nææh! Faktisk skriver jeg kun det her for at blære mig overfor nogen. Jeg ved at der sidder mange ude i den ganske danske Blogstilstand og håber på en kommentar fra Pink lady herself, og nu har jeg kraftedemig to! *Baghjul* !! Er det lige fedt at være Bethany i dag ELLER HVAD!?

Bethany & Fuhrmann 4 evaarh <3 <3 <3 ( Det sidste er hjerter, har datter på 4½ lært mig. Man bruger dem meget på Facebook).

Og så snakker vi ikke mere om det.

Og nu: Tivoli m. tvillinger på 2, datter på 4½ og noget musselmalet.

15 kommentarer:

  1. Åh jeg kan intet skrive uden det virker brunnæset, så tillykke med en måned, mon du holder en til?

    choo choo train on girl :)

    SvarSlet
  2. Oh skræk og ve... du er ved at gå over på 'den anden side'!! Kom tilbage til Lyset, B. We have cookies.
    -Betyt

    SvarSlet
  3. Du får her mine tanker til - og om dig - her på din 1-måneds jubilæumsdag.

    Hvis det er sandt, at du som står bag denne blog, har børn - så håber jeg aldrig at de finder ud af at deres mor/far er så nedrig en kryster. Det vil ødelægge deres tro på det gode og smadre deres tillid til andre mennsker.

    Jeg håber til gengæld, at du en dag vil fortryde det her stunt BIG TIME, og i lang tid vil drømme onde drømme om natten, hvor alle de mennesker, du har chikaneret, hjemsøger dig.

    Jeg håber, at du snart indser at denne blog er en fejltagelse og at det simpelthen er for usmageligt og for uetisk at hænge andre folk ud med links og navns nævnelse, mens du selv gemmer dig i skyttegraven og ikke tør vise dit ansigt eller sige dit navn.

    Det er det nemmeste i verden at oprette en anonym blog, finde på et sjovt navn og så læne sig tilbage og kaste sten efter andre. Du forsvarer din ret til at gøre det, ved at hævde, at du gør det andre allerede har gjort - og siger det andre ikke tør sige.

    Men du tager fejl - det her er et konstrueret spil, og du kommer til at fotryde det så bittert en dag.

    Når den dag kommer, håber jeg at Gud vil tilgive dig, for du skal ikke regne med, at dem du har kastet sten efter, gør det.

    Jeg forbliver anonym som du, men vi kunne jo kalde mig Kujonkussen Kimberly!

    SvarSlet
  4. Sweet Jaysus... så er der sku dømt Dommedag og tænders gnidsel. Så slap dog for ¤#&#&#%#& af! Det er en BLOG!!!
    -Betyt

    SvarSlet
  5. Kære Anonyme.

    Jegskal da lige love for du er fordømmende, dig om det, du må gerne have sure opstød for min skyld, men jeg tænker faktisk meget over følgende:

    Hvorfor i alverden læser du blogs der er dig så uendeligt frastødende?
    Er det fordi du læser i smug fra din gudfrytige verden, eller fordi du alligevel er nysgerrig nok til at se hvad der sker om lidt, eller læser du den blot for at få afløb på de citronskaller der suser rundt i din mave?

    Tænk at have sådanne grimme ønsker for andre, du må være et endnu mere bittert menneske en Bethany som trods alt kan lade ironien og humoren skinne igennen.

    /Chilotte

    SvarSlet
  6. Hej Kimberly.

    Der er tre ting, som du simpelthen er nødt til at uddybe for, at dit indlæg giver mening.

    1. Ved du nok om børn til, at kunne definere deres reaktion på en humoristisk blog, deres mor har skrevet? Jeg kan komme om mange andre ting (religion f.eks.), der smadrer børns (og dermed menneskers) evne til, at fungere bare nogenlunde i et samfund, men en bitter blog er ikke engang i top 1000. Så mange mennesker i cyberspace opfører sig markant værre, så traume er nok ikke den første diagnose, jeg ville smide efter ukendte (og eventuelt fiktive) børn.

    2. Etik. Hvad er god etik? Er det god etik, at lyve verden lyserød og karamel-agtig? At anskue verden som en fucking flødebolle, der danser i en eng af smukke blomster, der hverken rådner eller har torne? Hvis det er god (cyber)etik, så vil jeg gerne melde mig ud af verden lige nu. Realisme kan være en svær ting at takle og folk har forskellige måder, at takle dette på. Nogen vælger, at proppe en candyfloss op bagi og nægte at se noget som helst negativt og andre igen vælger, at stoppe en kaktus op bagi og se verden som noget værre lort. Den store midterskare, der holder sig fra anale injektioner, er der nok flest af, men hold op hvor er den del bare uinteressant. Vi reagerer på ekstremer og Bethany er absolut en ekstrem; ikke fordi hun gør folk for træd, men fordi hun vælger at dele kaktus-smerten med resten af os. Jeg er, helt personligt, også mere til kaktus end candyfloss, så jeg er med på bølgen med det samme. At blande etik ind i det syntes jeg er svært; hvem vurderer, hvornår grænsen er nået? Er humor ikke netop det der skal til for, at verden er udholdelig? Hvis man læser Bethanys blog ord for ord og vælger at tro, at hvert et ord skal forstås som det står, så mangler man en humoristisk fortolkningssans og så kan jeg godt se, hvorfor man kan blive stødt. Her kan det ikke handle om etik, netop fordi etik er så individuel som den er. Det kan handle om lovgivningen og den eneste der, i denne sammenhæng, har været i nærheden af dette var detektiv dipshit, der proklamerede at kende Bethanys navn.
    Jeg har selv været i krydsilden og jeg har svært ved, at få ondt i røven over det. Hvis hun derimod, uden humor, truede mig på mit liv, ville det være noget andet, men det er jo netop ikke det denne blog handler om.

    3. Konstruktionen. Hvis du godt kan gennemskue, at denne blog er en konstruktion; en reaktion på er verden, der vil bedrages, hvorfor har du så så svært ved at acceptere den? Jeg er klar over, at alt nok kan anses som en konstruktion, men jeg tænker, at du mener, at dette er en konstruktion der differerer fra "Bethanys" virkelige selv, og så har jeg svært ved, at følge dig. Skønlitteratur differerer ligeledes fra forfatteren, så hvorfor er det her anderledes?

    SvarSlet
  7. Bethany det er så fedt når du linker til mig, for det giver så mange kliks og nye læsere! Og jeg er jo en opmærksomhedskrævende mediedarling -Jooo jeg er- desværre er jeg ikke helt klar over, hvad en onkelanne er, men fedt at det er et synonym for mig. Det får du så mange ♥ ♥ ♥ for!

    SvarSlet
  8. Uden Relevans: Tak! En måned mere? Er nok blevet stenet inden ;-)

    Betyt: Bastognekiks, tak.

    Kujonkusse (HERLIGT ord), men ved du hvad. Jeg tror du mangler din medicin. Du virker ikke rask.

    SvarSlet
  9. Onkel Anders: Jeg elsker de hjerter. Tak for dem, og velbekommen.

    SvarSlet
  10. NP Bitter, men kald mig lige Onkel Anne ellers er det omsonst med henvisningerne. Og det er jo vigtigt for mig med al den opmærksomhed jeg kan få...
    ♥ ♥ ♥

    SvarSlet
  11. Jeg vil sq da også have 60.000 besøgende!! Jeg får jo helt kriller i underetagen ved tanken!

    Er du ikke snart færdig med de blondiner og kommer til os VIRKELIG kedelige, midaldrende bloggere, så vi kan få nogle flere besøgende? Nah... Ud til venstre med de andre. Du kan nøjes med mig. Jeg er alligevel den vigtigste.

    P.S. Overlevede postelinet turen i Tivoli?

    SvarSlet
  12. Jeg tror B selv har skrevet den fanmail, ligesom at der kun

    SvarSlet
  13. Er tre læsere på bloggen.

    SvarSlet
  14. Jeg synes det var lidt ægeligt at anonym ikke tog Rolf udfordring op, ellers veskrevet og velargumenteret indlæg. Men det evner anonym måske slet ikke alligevel. Er sikkert løbet tør for ord efter den religiøse fanatisme han/hun lagde for dagen.

    /Chilotte

    SvarSlet
  15. Det magter Slamkussen overhovedet ikke. Der er ren tomhjerne bag det indlæg.

    SvarSlet